thurah
Forside
Ny bog!



Udgivelsesdato
15. september 2020
Thomas Thurah
Blog om litteratur

Så hvad er et menneske




Så hvad er et menneske? Tre kapitler om P.O. Enquist, Peer Hultberg og Jan Kjærstad (Samleren, 2002)

P.O. Enquist, Peer Hultberg og Jan Kjærstad er forfattere til nogle af de vigtigste og mest læste bøger i nordisk litteratur gennem de seneste årtier. De har også andet til fælles. De har fra begyndelsen af deres forfatterskab og frem til deres seneste værker forsøgt at formulere et svar på det enkleste og mest umulige af alle spørgsmål: Hvad er et menneske, hvordan hænger et liv sammen? Og hvad stiller man op, når meningen går tabt og tilværelsen falder fra hinanden?
De tre forfatteres svar er personlige. Men som denne bogs præsentation af forfatterskabernes roman- og prosaværker viser, er de også almene og har noget at sige enhver læser. Og så er de i øvrigt tre forskellige litterære traditioners kunstneriske reaktion - Enquists dokumentariske og psykologiske realisme, Hultbergs klassiske modernisme og Kjærstads postmodernistiske romantik - på den samme kulturhistoriske erfaring: Det moderne menneskes tab af orientering. Eller med forfatteren og filosoffen Villy Sørensens begreb: Faldet.

Pressen skrev:

”Thomas Thurah har et sikkert overblik over forfatterskaberne. Han er suveræn til at mønstre dem, nævne deres hovedtræk, kombinere scener fra de forskellige bøger. (…) Thomas Thurahs bog er litteraturkritik af første klasse.”
Thomas Bredsdorff, Politiken

”Læsningerne er foretaget med mponerende og suverænt overblik.” Klaus Rothstein, Weekendavisen

”En usædvanlig smuk og konsekvent litteraturkritisk komposition.” Information

Fiktion

Litteratur

Thomas
Thurah

Nonfiktion

Læreruddannelsen

Billeder